Sammenlignet med andre indlæringsvanskeligheder er ordblindhed forholdsvis veldefineret. Og der findes en stor mængde veldokumenteret viden om, hvordan man bedst identificerer ordblindhed og sætter ind med forskellige tiltag i form af undervisning og støtte.
En vanskelighed kommer sjældent alene
Men selvom ordblindhed er velafgrænset fra andre typer af indlæringsvanskeligheder og grundigt beskrevet i læseforskningen, må man i praksis have øje for, at personer med ordblindhed kan have andre vanskeligheder, enten som følge af ordblindhed eller i kombination med ordblindhed.
Hvad det første angår, så er det velkendt at ordblindhed har en hel række af sekundære følger. For eksempel kan begrænset erfaring med at læse på grund af ordblindhed medvirke til en reduceret vækst i ordforråd eller baggrundsviden, ligesom stavevanskeligheder og nedsat læseerfaring kan føre til vanskeligheder med skriftlig fremstilling.
Negative følgevirkninger af ordblindhed og måder at forebygge dem på er for undervisere og vejledere en afgørende faktor at tænke med i arbejdet med ordblinde børn, unge og voksne.
Komorbiditet
Komorbiditet er, når to (eller flere) forskellige indlæringsvanskeligheder optræder samtidigt - og gør det oftere end hvad man statistisk set burde forvente.
Megen forskning peger på, at ordblindhed kan optræde sammen med andre typer af vanskeligheder som ADHD, udviklingsbetinget sprogforstyrrelse (DLD), motorisk udviklingsforstyrrelse (DCD/dyspraksi) og vedvarende og store matematikvanskeligheder (dyskalkuli, også kaldet talblindhed).
Matematiklæreren skal derfor være særligt opmærksom på, om den ordblinde persons vanskeligheder med matematik skyldes vanskeligheder med at læse matematikteksterne pga. ordblindhed, om der er tale om markante og vedvarende vanskeligheder med matematik eller begge dele.